Solidt regnskab for Maabjerg Energy Center

28. maj 2018

2017 var et godt år for Maabjerg Energy Centers kraftvarmeværk og biogasanlæg

Fjernvarmekunderne i Holstebro og Struer kan lune sig ved tanken om, at varmeproduktionen har givet et lille overskud i 2017. Både Maabjerg Energy Centers kraftvarmeværk og biogasanlægget sluttede regnskabsåret med et lille overskud på sammenlagt lidt over fire millioner kroner.

Biogasanlægget har omsat for 86 millioner kroner og slutter året med et overskud på en halv million kroner, mens kraftvarmeværket har omsat for 289 millioner kroner og slutter med et overskud på cirka fire millioner kroner.

Bestyrelsesformand for Maabjerg Energy Center Holding Nils Ulrik Nielsen er meget tilfreds.

- Regnskabet afspejler en solid virksomhed, men set fra forbrugervinklen, så glæder jeg mig især over, at vi leverer miljøvenlig fjernvarme og el med høj driftsstabilitet til fornuftige priser. Faktisk er varmeprisen faldet de senere år, konstaterer Nils Ulrik Nielsen.

Han tøver ikke med at sende en buket af rosende ord til medarbejderne.

- En del af medarbejderne på kraftvarmeværket har fejret 25 års jubilæum sammen med værket. Det viser, at vi har en god arbejdsplads, hvor man er gode til at få tingene til at køre. Samtidig har MEC BioGas fået bygget et rigtig godt team, som på få år har formået at få anlægget til at præstere bedre, end man havde turdet håbe på, da man designede anlægget, siger Nils Ulrik Nielsen.

Flere kraftvarmeværker har udfordringer med at finde brændsel i tilstrækkelige mængder, men Maabjerg Energy Center noterer med tilfredshed, at der er tilstrækkeligt styr på affaldskontrakterne til at sikre varme i radiatorerne. På biogassen ligger udfordringen i højere grad i afsætning af energi.

- Vi har en god kapacitet, så vi kan producere biogas af alt det, vi kan stoppe ind i anlægget. Udfordringen er, at man ikke sådan lige kan ”tænde og slukke” for et biogasanlæg. Derfor har det været et gennembrud for os, at vi har fået et godt samarbejde med Arla-mejerierne i Holstebro, som både kan levere biomasse og aftage biogas. Det sikrer en fleksibel afsætning til varmeværket i Vinderup, til vores eget kraftvarmeværk og til Arla, så vi opnår minimalt spild, forklarer Nils Ulrik Nielsen.

Faktisk var produktionen og afsætningen på biogassen så god, at man i 2017 takket været energirige råvarer fra landbrug og fødevareindustri har haft en rekordhøj produktion på 21,7 mio. m3. Den høje biogasproduktion og afsætning giver mulighed for at afskrive lidt ekstra på anlægsinvesteringen.

Vi afdrager planmæssigt på gælden, og alene i 2017 har vi reduceret renteudgifterne med 200.000 kroner, og den udvikling vil fortsætte i positiv retning. En stærk og sund økonomi er med til at sikre, at vi fortsat kan have et stabilt, lavt prisniveau for de lokale fjernvarmekunder, forklarer Nils Ulrik Nielsen.

Maabjerg Energy Center håber fortsat, at den grønne energiproduktion kan blive udvidet med et ”tredje ben” i form af et stort anlæg til produktion af 2. generations bioethanol. Der arbejdes på at finde en privat investor, som vil stå for opførelse og drift af bioethanolanlægget, men sådanne processer tager tid.

Læs hele årsrapporten på linket herunder.

  

Læs mere

Decathlon ofrece una amplia gama de vr46ropa.com camisetas de fútbol para adultos y niños. Camisas de fútbol que son duraderas camisetas de futbol baratas y ofrecen una gran libertad de movimiento. Compra nuestra selección de prendas de Camisetas nba y camisetas de fútbol. Vea los últimos estilos de ropa de camiseta de hockey y camisetas de fútbol. Jersey de fútbol en línea y Shorts Shopping Site India a camisetas de beisbol baratas precios más bajos internacionales y clubes. Grandes camisetas de moncler mujer calidad a un precio increíble.