På job med driftschefen

30. september 2011

Viggo Mose er driftschef, og han har nok at se til og koordinere, efterhånden som færdiggørelsen af Maabjerg BioEnergy spidser til. Installationsarbejdet er koncentreret omkring teknikgangen i hjertet af anlægget, og her er der også et forsinket projekt, som gør pladsen ekstra trang: Nemlig isolering og beklædning af de store rådnetanke.

Det arbejde er blevet mange måneder forsinket pga. utætte tanke, men den gode nyhed er, at alle seks store tanke nu er tætte.