Bio-benzin kan skabe job i Brasilien

6. juni 2016

Der var jubel hos Maabjerg Energy Center, da regeringen i sidste måned meddelte, at man endelig vil fremsætte lovforslag om et iblandingskrav, der vil betyde, at benzin fra 2020 skal indeholde 2,5 procent 2G bioethanol. Men armene kom hurtigt ned igen, for finansieringen af projektet er ikke på plads.

Konsortiet bag Maabjerg Energy Center – DONG Energy, Novozymes og de vestjyske energiselskaber Struer Forsyning og Vestforsyning – vil investere 2,2 milliarder kroner i Danmarks første fuldskala-bioraffinaderi.

En investering i den størrelse er afhængig af en meget lav rente, og det kan normalt kun lade sig gøre, hvis man har en stats- eller kommunegaranti. Men her går det trægt med den politiske opbakning.

Et afgørende rammevilkår for Maabjerg Energy Center er, at bioethanolfabrikken kan opføres ud fra reglerne i Varmeforsyningsloven. Det er en forudsætning for, at de lokale forsyningsselskaber kan investere i anlægget.

”Energi-, forsynings- og klimaministeren har i et brev meddelt os, at man ikke umiddelbart er indstillet på at ændre Varmeforsyningsloven, fordi bioethanolproduktion betragtes som et ’privat kommercielt projekt’. Det giver slet ingen mening, for staten – og dermed selv samme ministerium – er dem, der formelt har fremsendt EU-ansøgningen på statens vegne, og som gav os NER300-støtte til et prækommercielt demonstrationsprojekt,” siger Jørgen Udby, bestyrelsesformand for Maabjerg Energy Center.

Konsortiet fik i sommeren 2014 tilsagn om 293 millioner kroner i EU-støtte fra NER300-programmet, som har et regelsæt, der giver Folketinget mulighed for at sikre medfinansiering. Projektet har brug for en afklaring nu, inden sommerferien, hvis man skal nå at få fuldt udbytte af EU-støtten fra 2020. Derfor efterlyser man en reel dialog om det sidste manglende politiske rammevilkår.

”Vi har selvfølgelig internt drøftet, hvorledes vi som konsortium kunne imødekomme nogle af de ønsker, som vi fornemmer nogle partier efterspørger. Og vi har da også arbejdet på nogle konkrete justeringer, men det er vanskeligt at trænge igennem og vanskeligt for os at få regeringen i tale,” siger Jørgen Udby.

”Skåret ind til benet, så handler det om størrelsen af egenkapital og kommunale og statslige garantier for de lån, som konsortiet derudover skal optage – fra statens side kunne det eksempelvis ske via de fonde, der er etableret til formålet,” foreslår Jørgen Udby.

”Det vil være ærgerligt hvis iblandingskravet giver arbejdspladser i udlandet, fordi man ikke er villig til at tage det sidste politiske skridt. Danmark vil gå glip af 1000 blivende arbejdspladser, udviklingen af bioøkonomien og fremtidige eksportindtægter,” siger Jørgen Udby.

Han håber, at der vil vise sig en åbning på et aftalt møde med departementschefen i Erhvervs- og Vækstministeriet den 8. juni, men det kræver efter hans opfattelse politiske initiativer inden mødet.

Regeringen er parat til at indføre et dansk krav om iblanding af 2G-bioethanol fra 2020. Maabjerg Energy Center vil gerne levere bioethanolen, men det kræver de rigtige politiske rammevilkår. Illustration: COWI.