Amerikanere på besøg for at se dansk green-tech

2. september 2015

En delegation af politikere og erhvervsfolk fra USA-staten Maine var onsdag 2. september på besøg hos Maabjerg Energy Center i Holstebro. Og de kunne lide, hvad de så og hørte.

"Vi har nogle lignende udfordringer hjemme i Maine i forhold til forurening af luften og vandet. Og hvad skal vi stille op med vores affald? Hvordan får vi mest effektiv energi? Derfor er vi kommet til Danmark for at se, hvad I har gjort," fortalte turens medarrangør Susan Inches i et interview med Danmarks Radio P4 Midt & Vest.

Radiojournalist Torben Møller ville gerne vide, om amerikanerne også ville være parate til at investere i dansk green-tech. Svaret faldt prompte:

"Absolut! Hvis vi ser en løsning, som er rigtig for os, så er vi parat til at investere. Lige som her i Maabjerg Energy Center handler det også for Maine om skabe job og styrke økonomien."

En anden af gæsterne kunne faktisk fortælle, at han om en måned er med til at åbne et stort biogasanlæg hjemme i Maine. Anlægget er blevet til efter inspiration fra netop Maabjerg Energy Center, som han besøgte første gang for lidt over to år siden.

Foto: Jens Bach.

Delegationen var meget spørgelysten og spurgte især interesseret til rettighederne for de forskellige teknologier og systemer. Blandt andet var man meget fascineret af BioLink, som er Maabjerg Energy Centers egenudviklede logistiksystem til håndtering af gylleindsamling. Tilsvarende var der stor interesse for biogasanlæggets flotte gylletrailere, som er designet af det vestjyske firma VM Tarm, og som er optimeret til at sikre hurtig og energieffektiv drift.

Besøget var arrangeret i samarbejde med den danske interesseorganisation State of Green. Der var afsat to timer til besøget, som blev afsluttet efter cirka 2½ time. Det kunne formentlig have varet hele aftenen, hvis bare der var tid.

Klik her for at høre eller genhøre radioindslaget fra DR P4 Midt & Vest. her kan du foruden Susan Inches også høre adm. direktør Knud Schousboe forklare om de politiske rammevilkår, som mangler, før MEC kan påbegynde opførelse af bioethanolfabrikken. MF Thomas Danielsen (V) fortæller i udsendelsen, at man inden jul håber at have færdiggjort de manglende beregninger af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at give MEC, hvad man har bedt om. Derefter vil det være op til politikerne at beslutte "vil vi det her eller ej?", som Thomas Danielsen udtrykker det.

Decathlon ofrece una amplia gama de vr46ropa.com camisetas de fútbol para adultos y niños. Camisas de fútbol que son duraderas camisetas de futbol baratas y ofrecen una gran libertad de movimiento. Compra nuestra selección de prendas de Camisetas nba y camisetas de fútbol. Vea los últimos estilos de ropa de camiseta de hockey y camisetas de fútbol. Jersey de fútbol en línea y Shorts Shopping Site India a camisetas de beisbol baratas precios más bajos internacionales y clubes. Grandes camisetas de moncler mujer calidad a un precio increíble.