Økonomi

MEC - BioGas er grundlæggende bygget op som et varmeforsyningsprojekt med en "hvile i sig selv"-økonomi, hvilket indebærer, at eventuelle over- eller underskud reguleres over varmeprisen. 

Der er således ikke andre, der får del i et eventuelt overskud ud over almindelig forrentning af egenkapitalen. Det betyder, at det har været muligt at opnå kommunegaranti på de hjemtagne lån og dermed en meget lav rente. 

Alle aftaler i projektet er baseret på "substitutionsprincippet" med en rabat på 10 %, hvilket indebærer at de firmaer, vi samarbejder med grundlæggende sparer 10 % i forhold til den nuværende situation. Dette gælder også varmeforbrugerne.

Læs vores årsrapport

Klik her for at finde vores årsrapporter. Bemærk, at MEC - BioGas i årsrapporten optræder under sit oprindelige navn, Maabjerg BioEnergy Drift A/S.

Investeringsoversigt

Bioenergianlæg 295 mio kr.
Røranlæg, gylletransport mv. 56  mio kr.
Diverse 24  mio kr.
I alt 375 mio kr.

EU-tilskud 25 mio kr.
Nettoinvestering 350 mio kr.

 

Samfundsøkonomi

Samfundsøkonomisk er der to gevinster ved biogasanlægget: Dels den energimæssige, hvor der spares brændselsomkostninger og produceres attraktiv el, og dels den landbrugsmæssige ved opretholdelse af produktionen.

I alt er der tale om en samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr. over 20 år.