Job hos MEC

Maabjerg Energy Center beskæftiger ca. 30 personer på kraftvarmeværket og ca. 20 personer på biogasanlægget.

Samfundsøkonomiske beregninger viser, at byggeriet af MEC - Bioethanol vil skabe grundlag for 1250 arbejdspladser årligt i de to år, som det tager at bygge fabriksanlægget. Det vil især blive job i bygge- og anlægsbranchen og i tilknyttede erhverv, f.eks. på de fabrikker, som fremstiller byggematerialer.

Når bioethanolfabrikken begynder produktion (forhåbentlig i 2018), vil yderligere cirka 50 personer skulle ansættes på selve fabrikken, langt de fleste med akademisk, teknisk eller håndværksmæssig baggrund. Derudover vil der blive beskæftigelse i transportbranchen og afledte erhverv (chauffører, kontorpersonale, lastvognsmekanikere, reservedelsekspedienter osv.), når de mange tusind tons halm skal fragtes ind til MEC Bioethanol. Det bliver formentlig eksterne vognmænd, som kommer til at varetage transportopgaven.

MEC Bioethanol bliver et STORT byggeri, der vil strække sig cirka 800 meter på den lange led. Et så stort anlæg vil betyde, at lokale håndværksfirmaer, gartnere mv. også vil få en række nye opgaver med at hjælpe med vedligeholdelse af bygninger og udendørs arealer.

Generelt er det forventningen, at de mange nye aktiviteter vil kaste nye job af sig, der breder sig som ringe i vandet ud fra MEC - Bioethanol. Samlet set viser de samfundsøkonomiske beregninger, at MEC-koncernen skaber grundlag for 1000 job.